En hverdag fyldt med nye oplevelser, udfordringer og gode kolleger

Af Thomas Schwartz, servicemontør, Icopal Entreprise a/s
Efter 10 år hos Icopal, er Thomas Schwartz stadig glad for at gå på arbejde hver dag. ”Som servicemontør bliver man kastet ud i lidt af hvert og ingen dage ligner hinanden. Den ene dag kan jeg hjælpe et sødt ægtepar med at efterse taget på deres parcelhus. Den anden dag står jeg på taget af Kastrup Lufthavn og kigger på de mange fly, der letter og lander”, siger Thomas Schwartz.
”Det bedste ved arbejdet er, at jeg hver dag bliver udfordret, og når en opgave er løst, giver det en stor personlig tilfredsstillelse. Samtidig er jeg omgivet af gode kolleger, der altid er parate til at hjælpe til, når behovet melder sig. Desuden bliver man faktisk automatisk en dygtig medarbejder hos Icopal, da ledelsen sætter høje krav til kvaliteten, og det forplanter sig i hele organisationen. Det gør, at der hele vejen rundt, er stor tilfredsstillelse med det arbejde vi laver”, afrunder Thomas Schwartz.