Icopal_produktion_ikast

Jeg har gode kollegaer over hele landet, og vi har det godt fra bund til top

Af Svend-Erik Kyhn, Entrepriseleder, Icopal Entreprise a/s

Entrepriseleder Svend-Eriks fornemmeste opgave er, som han selv udtrykker det: ”at forberede sine folk, så de kan udføre deres opgaver”. Selv starter Svend-Erik de fleste dage på kontoret og kører rundt til byggepladserne op ad dagen. Han er glad for denne variation i løbet af dagen, da han har svært ved at forestille sig selv siddende på et kontor hele dagen. ”Mit arbejde er meget afvekslende, og det kræver, at man er omstillingsparat, det bliver aldrig rutine. Vi laver om på vores planer næsten konstant, vi er afhængige af kunder, leverandører og vind og vejr. Derudover har jeg en bred kontaktflade, da jeg er i kontakt med både kollegaer, kunder og leverandører hver dag”.  Svend-Erik fremhæver alsidigheden, ansvaret og kollegaerne som det bedste ved sit job. ”Jeg har gode kollegaer over hele landet, og vi har det godt fra bund til top. Firmaånden betyder utroligt meget i min hverdag hos Icopal”.